<< Tilbage til oversigt
Køb af UV-video udstyr Skrevet af Birger Jersin   

  Skrevet 17-11-2004                Redigeret 06-12-2004


Køb af UV-video udstyr

Her er min erfaring da jeg købte UV-video udstyr for første gang.

Jeg startede med at undersøge hvad der fandtes på nettet
(Det var tæt på uoverskueligt)

Det skal lige siges at jeg nu havde fundet ud af at ville have et Ikelite hus, da de er de billigste og jeg havde oprettet spørgsmål om kvaliteten i alle tænkelige forums og kun havde fået positive tilbagemeldinger om Ikelite, og flere havde selv samme type hus. Når man vælger Ikelite fravælger man også flere smarte og praktiske funktioner, da Ikelite huset jeg havde kigget på har manuel betjening i form af at knapperne er ført gennem plasthuset og derved ikke kan betjenes fra grebene. Min begrundelse af dette var kort og godt prisen. Ikelite huset kostede 475$ og det billigste der havde knapperne på håndtagene kostede fra 975$.

Ok jeg blev nødsaget til at starte fra en ende af og gik ned til Bingo foto i Lyngby storcenter, og fik en snak med dem om hvilke videokameraer der kunne hvad, da jeg har en svaghed for Canon faldt valget på et MV700 fra Canon, da jeg i samråd med Bingo foto, fandt at det var det bedste til prisen (3500 for kamera + div. udstyr: ekstra batteri, taske, bånd, uv-filter.) I alt ca. 4500,-

Derefter gik jeg på nettet, for at finde det bedste tilbud på undervandshuset. ind på www.underwaterphotography.com de har simpelthen alt til UV foto og video, og havde også et online kursus med i prisen.

Da jeg havde bestilt (via nettet) fik jeg fra deres salgsafdeling besked om at de ikke modtog kreditkortbetaling fra udlandet, (Jeg fik ellers ”lov” til at købe det samt at aflevere mine kortoplysninger til dem på nettet) det korte af det lange er at handelen blev annulleret. (de ville gerne handle med mig med kun via bankoverførsel direkte til deres konto).

Jeg ved godt at alle ”de kloge” siger at man skal købe lys med det samme for at få fuldt udbytte af sit udstyr, men for mit vedkomne var der ikke lige plads i økonomien til lys og lygter, da der jo også ville komme noget told og moms på før jeg kan dyppe det for første gang.

Ok, hvad så tænkte jeg. og søgte videre efter en forhandler der ville modtage mine penge, og fandt så Adorama Camera Inc. (www.adorama.com ) som gerne ville modtage min betaling online (Mastercard) efter jeg havde sendt et billede af for- og bagside af mit kort samt en kopi af den sidste regning på kortet. En sidegevinst her var så at de solgte huset for 649,95$

Betalingen blev godkendt og så var der kun tilbage at vente (spændt) på at pakken skulle komme (forsendelsen kostede 94.50$ med UPS-Worldwide).

Dagen efter modtog jeg en mail om at min pakke var afsendt og et link til UPS, hvor jeg kunne følge pakken (den var allerede i Glostrup DK), fantastisk indtil videre.

JUBII...! så kom det, (2 dage efter det var bestilt - Utroligt).
op på sofsbordet med det og i gang med at lege, konen var ikke lige frisk på en hurtig tur til Hurgarda, - trist - så jeg må en tur i svømmehallen i stedet.

10 dage er gået efter pakken ankom, så kom der opkrævning på told og moms (ØV) at betale kr. 1412,30

Så fik jeg det i vandet, godt nok i svømmehallen, men det er da en form for vand, først dyppede jeg huset uden videokamera i, (hvis nu..) men da der ikke var nogle defekter eller utætheder blev videokameraet proppet i, og der blev optaget til den store guldmedalje, resultatet kan ses under:

Albums --> Video --> AIR365 i svømmehallen.

Der kommet helt sikkert flere videoer til med tiden, så tag da jævnligt et kig på siden med videofilmene.

Med venlig hilsen
Birger Jersin


Læst 5286 gange