<< Tilbage til oversigt
Ultralydsrensere og dykkerudstyr Skrevet af Admin    

  Skrevet 28-05-2007                Redigeret 28-05-2007


Ultralydsrensere og dykkerudstyr

Skrevet af Torsten Arendrup, November 2006

Ultralydsrensning har nu i mange år været det ultimative indenfor rensning. Hvorfor? Fordi princippet bag ultralyd betyder at hver eneste del af emnet påvirkes og renses. Manuel rensning efterlader de dele af emnet der ligger i fordybninger, inde i rør eller i hjørner og andre steder der er svære at nå ”udefra”. Kraften bag ultralyden medvirker til at den mekaniske eller ioniske hæftelse snavset til emnet der skal renses har bliver brudt, så det kan fjernes.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan virker ultralydsrensning?
Ultralyd er lyd der har en frekvens højere end vi kan høre, ofte defineret som lyd i området 20 KHz og op. Lydbølger flytter molekyler i det den bevæger sig igennem. At lyd har forskellig hastighed i forskellige materialer ved vi – lydens hastighed er lavere i luft end i vand. Men det der betyder noget ved ultralyd som rense-værktøj er at lydbølgerne får molekyler til at bevæge sig frem og tilbage. I elastiske materialer som luft vil lydbølgen reelt være en bølge – trykket øges, og falder så. I ikke-elastiske materiale som væsker vil der optræde ”huller” når bølgen trækker sig tilbage. Disse huller (vacuum) vil implodere, falde sammen og det foregår på kort tid, med stor styrke. Som vi ved fra dykkerfysikken, vil trykændring give temperatur-ændring og det er beregnet at temperaturen i et imploderende hul kan gå op til flere tusinde grader og trykket tilsvarende blive enormt. Rensevæsken og de kemikalier der er i, vil sammen med de enorme temperatur- og tryk-forskelle ultralyden medfører, resultere i at skidt og snavs rystes løs fra emnet man renser og opslemmes i rensevæsken. Nogle snavs-partikler er bundet til emnet af fysiske kræfter, grundet størrelse og overfladespæning, andre er bundet af kemiske kræfter – ioniske kræfter. Begge typer partikler rystes løs. Afhængig af typen af snavset bør rensevæsken vælges til opgaven. Variablerne er opløselighed, overfladespænding, damptryk, viskositet med mere.

Hvordan tester jeg om ultralydsrenseren virker?
Der er ikke nogen nem måde at kontrollere dette på. Der er enkle metoder som at teste på aluminium folie eller blyantstreger på keramik. Den rigtigste måde, nemlig at måde ”lydstyrken” med mikrofoner og eller måle den afgivne effekt kræver specialudstyr.

Aluminiumfolie testen: Et stykke aluminiumfolie holdes fra hjørne til hjørne i tanken, vertikalt, tæt ved bunden af tanmken. Kør i 20 sekunder, fjern og skyl. Der skal nu være et jævnt mønster af ”ruhed” over hele folien. Er der blanke områder eller huller i dette mønster, er der ikke jævn ultralydseffekt. Foretag testen med jævne mellemrum, og gem de daterede folierne til sammenligning.

Hvorfor skal jeg bruge en kurv?
Materiale der skal renses skal placeres i en kurv. Materiale skal være 1-2 cm. fra væggen, rører materiale væggen i tanken reflekteres effekten direkte og ultralyds-transduceren kan derved beskadiges.

Hvilken frekvens er bedst?
Der er ikke et eentydig svar på dette. Forskellige behov løses med forskellige frekvenser. Lavere frekvens betyder større bobler og mere intense implosioner. Højere frekvens betyder mindre men flere bobler. Frekvenser under 80kHz bruges typisk industrielt hvor snavset er relativt groft og delene der skal renses er robuste. Højere frekvenser bruges til specielle opgaver hvor der skal være ekstremt rent. Visse avancerede ultralydsrensere kan variere frekvens (“Sweep Technology”) og/eller amplitude, og gør nytte når der er snavs af forskellig type der skal bortrenses.

Hvorfor renser den ikke lige så godt som sidst?
Den enkle svar er: noget er ændret. Det kan være rensevæsken, mængde/type af snavs, temperatur.

Kan jeg bruge opløsningsmidler i mit rensebad?
Brændbare væsker må IKKE bruges. Der er for stor risiko for brand. Vil man bruge f.eks. sprit, kan man gøre det i et lille glasbæger nedsænket i tanken – ikke hele tanken fyldt.

Skal rensevæsken opvarmes?
Nej, med den korrekte rensevæske behøver man ikke opvarme rensevæsken. Opvarmning øger effekten, men hvis problemet er forkert rensevæske vil det ikke hjælpe. Visse rensevæsker ødelægges ligefrem af høj temperatur – f.eks. alkalisk affedter bør ikke bruges over 50 grader. Tommy (ScubaGear) anbefaler dog opvarmning, bruger man den rette væske vil det gå hurtigere (af betydning i en butik, ikke så væsentligt til mindre opgaver).

Hvor mange Watt skal renseren være på? Kan der være for meget energi?
Energien skal tilpasses badets størrelse og renseopgavens væsen. Det er ikke lineært, så store tanke kræver færre Watt pr. liter. Materialer kan skades af for megen energi, specielt højt polerede overflader tæt ved transduceren. Aluminium, kobber, messing og andre bløde metaller kan blive udsat for “cavitation erosion”, det vil sige at overfladen kan blive kop-arret.

Er ultralyd skadeligt for mig?
Vi kan ikke høre ultralyd, det er meget få mennesker der kan høre frekvenser over 18-20.000 Hz. Man kan i visse tilfælde høre sub-harmoniske frekvenser, det vil sige lyde der opstår ved resonans og hvor frekvensen er en brøkdel af transducerens frekvens – men det er ikke skadeligt. Det kan dog være skadelig at have fingrene i fadet mens der er tændt, så lad være med det.

Er der materialer der ikke tåler ultralyds-rensning?
Bortset fra de skader rensevæsken i sig selv kan medføre (f.eks. syreangreb på metaller), kan ultralyden skade visse plastic polymerer og elastomerer.

Hvad er "degassing" og hvorfor er det vigtigt?
“Degassing” dækker over den proces, hvormed man fjerner de små gasbobler der findes I rensevæsken før den anvendes. Opløst gas vil, hvis det ikke fjernes, kunne bevæge sig ind i små huller i materialet og forhindre rensning idet de opfanger den rensende effekt fra de imploderende bobler i væsken forårsaget af ultralyden. Man degasser ved at køre ultralyd i karret, kun med rensevæske, i en periode fra 10 – 30 minutter før brugen. Når der ikke kommer bobler til overfladen er rensevæsken degasset, dvs. frigjort for opløst gas. Degassing skal kun udføres når der skiftes rensevæske.

Hvorfor skal jeg skylle delene efter ultralydbehandling?
Efter rensningen skal de rensede objekter skylles. Det skal gøres for at fjerne rensevæske, kemikalier i rensevæsken samt frigjort snavs. Har man behandlet mod rust med en syre kan det være nyttigt at neutralisere med bagepulver i vand. Skylning kan ske i demineraliseret vand. Effektiv skylning uden vandspild kan ske ved at have flere kar, hvor man har skyllevand i alle kar og flytter emnet fra kar til kar – derved fortyndes rensevæske og snavs for hvert kar man skyller i.

Rensevæsker
Man kan IKKE regne med, at rensevæsker til normal, mekanisk afrensning også kan bruges til ultralyds-rensning. De vil ofte være for effektive og gøre skade. Visse syrer, f.eks. saltsyre angriber krom.

Man kan skifte rensevæske ved at bruge en glasbeholder med rensevæsken og emnet der skal renses, og så nedsænke denne i ultralydsbadet. I ultralydsbadet skal så blot være vand tilsat lidt sæbe.

Alm. Rensning:
Sæbevand for generel afrensning.
Spectracare rensevæske. Dansk produceret, harmløs overfor krom, pakninger og plastic.

Kalk:
Citronsyre fjerner kalk (neutraliser bagefter med bagepulver+vand)
50% husholdningseddike for kalkfjerning (angriber krom ved lang påvirkning)
DK Diver: Brug ”– Kalk” fra Netto (afkalker til kaffemaskiner etc), 480 sek

Produkter:
Chromesafe (U.S. Divers P/N 0201-09) rent eller 1:7. 3 – 15 min.
Oakite #31 (Reinhard Oil A/S Sunoco Danmark, Helleruplund Allé 8, 7026 7007)

Fedt:
Generelt: Alkalisk affedter for Oxygen-clean rensning. (pH over 8)
Produkter:
DK Diver: Opvaskemaskine-tabs, 480sek
Spectravision Ultralydsrensevæske (dansk, ifgl. producent harmløs for krom, plastic etc.)
Simple Green (pH 9,3 – 9,5)
Blue Gold – anbefalet til O2 rensning (1:20, 5%) – ScubaGear, 295:- / liter
Crystal Simple Green siges af nogen at være enklere at skylle bort efter rengøring end Blue Gold.
(Chromesafe)

Blue Gold kan man få fra f.eks ScubaGear.
Crystal Simple Green kan fås fra den nordiske distributør i Danmark (ca 850-900 for en dunk)

O-ringe:
Alkohol for rensning af O-ringe.


Links
http://www.gmcscuba.com/html/UltrasonicPromo.htm
http://www.dakinescuba.com/da_repair_bench.html
http://industrial.simplegreen.com/ind_uses.php
http://andihq.com/miva/merchant.mvc?Screen=PROD&Store_Code=AI&Product_Code=5-959
http://www.maxmekker.com/vask.asp
http://www.simplegreen.ch/pages/page.php?lang=da&short=da&nav_id=6
http://www.bluegoldcleaners.com/cleaner.htm
http://www.healthsonics.com/houke.htm


Læst 8420 gange